Kontakt os – Vi ser frem til at høre fra dig!

P- Schultz – Smede & Montage

Brundtlandparken 6, 6520 Toftlund

CVR:42775819

Faktura sendes til:

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Lidt om personen bag virksomheden

For Palle Schultz, indehaver af P. Schultz Smede & Montage, falder smedearbejdet naturligt.

Palle voksede praktisk talt op i sin fars værksted, men før han blev smed, prøvede han kræfter med automekanikerfaget.

“Det var bare ikke lige mig,” siger den nu 31-årige smed og forklarer, at han manglede muligheden for at udfolde sig kreativt i opgaverne, der mest bestod af at skifte slidte reservedele ud med nye stumper.

“Det er derfor, jeg blev smed. Her er alle opgaver unikke, så her kan jeg gøre en forskel, når jeg for eksempel finder den optimale måde at føre rør på. Og så gør det mig glad og stolt, når jeg kan aflevere et produkt, som rækker ud over kundens forventninger.”

Palle Schultz blev udlært som klejnsmed i 2010, og siden da har han opnået erfaring i en lang række af smedefagets afkroge. Det gælder blandt andet rørføring og montagearbejde i rustfrit stål til mejerier og slagterier, samt avancerede aluminiumskonstruktioner til offshore-industrien, rørtrådssvejsning i kilometervis og adskillige opgaver i sortjern og bygningsstål.

“Når opgaven kræver det, skal vi ikke længere end over på den anden side af vejen for at få adgang til avanceret udstyr som laserskærer og kantbukker. Det er helt perfekt, for på den måde har vi hånd i hanke med projekterne hele vejen igennem,” siger Palle Schultz.

P. Schultz Smede & Montage har alle de nødvendige certifikater til TIG, rørtrådssvejsning, aluminiumsvejsning, CO2-svejsning, PE-svejsning. Værkstedet i Toftlund er fødevaregodkendt, så det kan servicere slagterier, bryggerier og mejerier, og selvom det ligger i Sønderjylland, er geografi på ingen måde afgørende for, om P. Schultz Smede & Montage er den rette til at løse en opgave.

“Vi kommer over hele landet,” siger Palle Schultz.